LANDEFAKTA SLOVENIEN

Indenrigspolitisk situation:
Slovenien er en republik med parlamentarisk demokrati. Slovenien erklærede sin uafhængighed fra det tidligere Jugoslavien 25. juni 1991 og blev anerkendt af EU, herunder Danmark, den 15. januar 1992. Landets forfatning blev vedtaget 23. december 1991.

Nationalforsamlingen (underhuset) vælges direkte ved hemmelig afstemning. Alle over 18 år har valgret og er ligeledes valgbare. Valg udskrives senest hvert fjerde år af præsidenten (næste gang, senest 21. september 2012).

Mandatfordelingen i Nationalforsamlingen, bestående af 90 medlemmer, er pt.: Socialdemokraterne (SD) 29 mandater, Det Slovenske Demokratiske Parti (SDS) 27 mandater, For Real (Zares) 9 mandater, Folkepartiet (SLS) 6 mandater, Pensionisternes Demokratiske Parti (DeSUS) 5 mandater, De Liberale Demokrater (LDS) 5 mandater, Det Slovenske Nationale Parti (SNS) 5 mandater samt 2 løsgængere og 1 repræsentant fra henholdsvis det italienske og ungarske mindretal.

Nationalrådet (overhuset), bestående af 40 medlemmer, fungerer som en rådgivningsmæssig instans for Nationalforsamlingen. Nationalrådets medlemmer repræsenterer såvel økonomiske som lokale interessegrupper og skal godkendes af Nationalforsamlingen hver femte år.

Præsidenten er statsoverhoved og ligeledes øverstkommanderende for Sloveniens væbnede styrker. Præsidenten vælges for en periode på fem år. Præsident Danilo Türk tiltrådte december 2007.

Regeringen har siden 21. november 2008 bestået af en koalition mellem centrum-venstreorienterede partier (SD, Zares, DeSUS og LDS). Regeringsprogrammet er først og fremmest fokuseret på via exit strategier at få landet ud af den finansielle og økonomiske krise, samt på klima- og energidagsordenen. Regeringen sigter mod en økonomisk genopretning og en nedbringelse af arbejdsløsheden til under 6,5 %, samt at fremme landets internationale konkurrencedygtighed baseret på udviklingsbidragende skatter og strammere administration af statsbudgettet. Ydermere sigter regeringen mod at gennemføre en pensionsreform, en sundhedsreform og en arbejdsmarkedsreform (flexicurity) som skal medvirke til at forbedre konkurrenceevnen og øge den langsigtede beskæftigelse. Øvrige prioriteter for regeringen er – delvist påvirket af dagsordenen for seneste valgkamp – at sikre politiets og domstolenes uafhængighed, opretholdelse af pressefriheden og nedskæring og strømlining af forsvarsbudgettet.

Økonomisk situation:
Sloveniens BNP målt på købekraft er på ca. 91 pct. i forhold til EU-gennemsnittet for 2008. Dermed rangerer Slovenien som nr. 16 blandt EU-27 efter Cypern (95 pct.) og Grækenland (94 pct.). Både IMF og EU har påpeget, at arbejdsmarkedsreformer og pensionsreformer er nødvendige for at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt samt løse landets stigende demografiske problem (kun ca. 14 pct. unge er under 15).

I de seneste år har den økonomiske vækst været 5,9 pct. (2006), 6,8 pct. (2007) og 3,5 pct. (2008). Denne udvikling vendte brat sidste år. European Bank for Reconstruction and Development har opgjort nedgangen i økonomien til hele -7,5 pct. for 2009. Der forventes en vækst i omegnen af 1 pct. i 2010, men usikkerheden er høj.

Slovenien har tidligere haft en relativ høj inflation, men dette har ændret sig med den økonomiske krise. I august 2009 var der sågar en 0,2 % deflation, mens der var en inflation på 1,8 % i december 2009. Arbejdsløsheden er stigende og var i november 2009 6,8 pct. (Eurostat, sæsonkorrigeret).

Budgetunderskuddet eksploderede i 2009 og endte på -4,8 %. Dette skyldes især diverse hjælpepakker, der er gennemført for at mindske ledigheden og selve den stigende ledighed, som betyder større udgifter og færre indtægter. I 2010 forventes der ligeledes et budgetunderskud på -4,8 %, mens det forventes at falde til -4,1 % i 2011. Det store budgetunderskud, som overstiger euroens konvergenskriterier på -3 % har fået EU kommissionen til at reagere. Kommissionen har givet Slovenien indtil 2013 til at imødekomme konvergenskriterierne, hvilket Slovenien forventer at opfylde.

Sloveniens vigtigste samhandelspartnere er Tyskland og Italien, dernæst Kroatien, Østrig, Frankrig og Rusland. EU tegner sig for ca. 2/3 af både importen og eksporten. Østrig er største udenlandske investor i Slovenien. Samhandlen med Danmark er af forholdsvis begrænset betydning: ca. 631 mio. DKK eksport til Slovenien og ca. 1,3 mia. DKK import fra Slovenien (2008).

Udenrigspolitisk situation:
Slovenien blev i 2004 medlem af både NATO og EU. Som det første af de nye EU-lande varetog Slovenien EU-formandskabet for perioden 1. januar-30. juni 2008.

Slovenien har siden selvstændigheden yderligere markeret sig internationalt ved: medlemskab af FN’s sikkerhedsråd 1998-1999, formandskab for OSCE i 2005, formandskab for IAEA’s styrelsesråd 2006-2007, medlem af UNICEFs executive board (2009) og formandskab for Europarådet (2009). Slovenien overtog i marts 2009 det toårige formandskab for The Alpine Convention. Medlemskab af OECD er undervejs og bliver sandsynligvis en realitet allerede i maj 2010. I efteråret 2009 blev det desuden besluttet, at EU’s Agency for the Cooperation of Energy Regulators (ACER) skal have hovedsæde i Ljubljana. Slovenien blev fuldt medlem af Schengen-samarbejdet den 31. marts 2008.

Forholdet til nabolandene er generelt godt. Slovenien har sat Vestbalkan øverst på den udenrigspolitiske dagsorden. Man er stærk fortaler for EU’s udvidelse med det Vestlige Balkan – når Københavnskriterierne er opfyldt. Forholdet til Kroatien har i en længere periode været belastet af uløste grænsespørgsmål, og Sloveniens reservationer mht. åbning og lukning af kapitler i Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger med EU. De to lande har nu undertegnet en mæglingsaftale, som Kroatien har ratificeret, og som Slovenien forventer at ratificere i første halvdel af 2010. Derudover har Slovenien hævet de fleste reservationer i forhold til Kroatiens EU tiltrædelsesforhandlinger mens de resterende søges løst gennem en fælles kommission som de to lande har nedsat. Det er endvidere besluttet at opprioritere det økonomiske og handelsmæssige samarbejde.

Danmarks ambassade i Ljubljana
Sloveniens regering og centraladministration
Sloveniens ambassade i København 
Sloveniens honorære konsulat i Århus